Medlemskursus 1920 Nov 2016 191116 131430 Iben Benedikte Valentin Jensen folkeskolelærer candpæd lektor master Hvad vil det sige at være pædagogisk ID: 625883
Download Presentation The PPT/PDF document "Furesø Lærerkreds, kreds 28" is the property of its rightful owner. Permission is granted to download and print the materials on this web site for personal, non-commercial use only, and to display it on your personal computer provided you do not modify the materials and that you retain all copyright notices contained in the materials. By downloading content from our website, you accept the terms of this agreement.
Slide1
Furesø Lærerkreds, kreds 28
Medlemskursus 19.-20. Nov. 2016
19.11.16 13-14.30:
Iben
Benedikte Valentin Jensen
(folkeskolelærer, cand.pæd., lektor, master)Slide2
”
Hvad vil det sige at være
pædagogisk
professionel?” Slide3
Vi fødes to gange:
biologisk og pædagogisk
(Rousseau)Slide4
Dyr styres af instinkt, NATURSlide5
Mennesket har praksisformer, KULTUR:
Arbejde
Pædagogik Æstetik
Politik Etik
Religion
(Prof. D. Benner)Slide6
Almenpædagogik
(empiri og evidens)
Almenpædagogikken beskæftiger sig med pædagogikkens
trivialiteter, hvormed der menes
noget:
”…
man ikke på fornuftig vis kan bestride, hvis blot man ser rigtigt efter
…”
(Prof. K. Prange)
(Skoleforsker, Leo Komischke-Konnerup, 2014
)Slide7
Valg
Praksis
Ansvar in-determinanter:
(pædagogik, etik : -
ik
)
Vilje
dilemmaer….spørgsmål
A
rv
Instinkt
Miljø determinanter:
(biologi, psykologi: -logi)
forklaringer…..svarSlide8
Hvad vil det sige
ikke
at være
pædagogisk professionel ?
3 eksempler
Slide9
1) Antorini:
”Viden er afgørende for en god folkeskole, hvor vores elever skal trives og blive så dygtige, de kan. Det kræver, at vi har et godt kendskab til, hvad der virker. Folkeskolen må ikke være et eksperiment, hvor vi famler i blinde
.
(UVM
(2013) Nyt ressourcecenter skal sikre viden
om folkeskolen)
Cand
comm
:Slide10
Paradoks
”
Opdragelsesparadokset beskriver således vejen, hvor barnet langsomt lærer, at det for at være myndigt må lære at indoptage den
ydre
tvang i form af fælles love og regler og formulere dem til en
indre
tvang i form af en personlighed, der selv kan indse den moralske pligt.”
(Doc. Pæd. A von
Oettingen
,
Det Pædagogiske Paradoks
,
side 50)Slide11
(U)synlig
”Læring er altid individuel og aldrig stedfortrædende. Man kan ikke lære på andres vegne, og derfor er hver enkelt altid nødt til selv at lære
.
”Undervisning
og opdragelse er derimod sociale processer, hvor vi altid henvender os til nogle andre for at vise dem noget.
(Leo
Komischke
-Konnerup
, Specialundervisning på hovedet, Klim, 2010)Slide12
Sårbarhed
“
Al undervisning rummer således en fare for at mislykkes. Og den største fare er endda at tro – (...) at det er muligt at lave mennesker, som man laver huse, og retskafne mennesker, som man laver huse, der holder. En opdrager, der ikke vedkender sig grænserne for sin magt og friheden for dem, han opdrager, vil aldrig blive andet
end
en dydsinspektør”
(
S
eminarielektor, Kai
Aalbæk
Nielsen,
I
tidens løb,
1975)Slide13
Pædagogisk praksis
Omgang med ikke-viden
At måtte eksperimentere
Tro og tvivl
…fordi man
ikke
kan vide om elevens potentialer, hvad der foregår i hovederne på dem eller om den fremtid, de skal ud i.
Ulig teoriSlide14
2) Rasmussen
”
Syntesen mellem teori og praksis får lov til at foregå i den enkelte lærerstuderendes eget hoved. Det er ikke godt nok, når vi faktisk har veldokumenteret viden om og metoder, der kan vejlede lærerstuderende og lærere i differentiering af undervisningen på kyndig vis. Det er det, vi ser i Canada og Singapore.
”
(
Er
dansk læreruddannelse under internationalt niveau? /
Claus
Holm, interview med Jens Rasmussen, I
:
Asterisk Nr. 53 (2010). - S. 21-23
)
Slide15
Praksis TeoriSlide16
Immanuel Kant (1724-1804
)
”Oplysning er menneskets udtræden af det selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en manglende evne til at bruge sin forstand uden andres ledelse. Denne uduelighed er selvforskyldt, hvis årsagen er en mangel, ikke ved forstanden, men ved beslutsomhed og mod til at bruge forstanden på egen hånd; derfor er oplysningen valgsprog: ’Hav mod til at bruge din forstand’” Slide17
3) Qvortrup
”
Én slags læring kræver ét sæt af fysiske og undervisningsmæssige rammer, en anden kræver andre rammer. Det kræver med andre ord pædagoger og lærere, der ikke agerer i kraft af ideologiske idealer, men agerer, fordi de er eksperter i undervisning
”
(Asterisk
, leder af Lars Qvortrup,
Ro
, renlighed og regelmæssighed,
februar-marts 2010)
Slide18
Faglighed - myndighed
Viden Kunnen
Holdninger
(vise-spørger-opfordre)Slide19
Resultat af de 3 personers indsats:
Paradokset, sammenhængen, samtalen, den personlige myndighed, fællesskabet, fagligheden, ansvaret, meningen……Slide20
Erfaring og begreber MØDES
(Prof. Wolfgang Klafki)
Subjektive erfaringer Faglige begreber
Eleven/Mennesket Omverden/sagen
(
de andre/det andet
)Slide21
Samtalens forsvinden
autisme
Feed
up= ”hvor skal jeg hen
”
Feed
back =”hvor er jeg nu i min læringsproces
”
Feed
forward= ”hvad er næste
skridt for mig” Slide22
Angelsaksisk programmering/konstruktionSlide23
Nytte Moral
Fra det faste
: dannelse, fællesskaber, fornuft,
sammenhæng og morale-nytte-forhold
(filosofi/teologi/pædagogik/etik)………………………….
autoriteter med faglighed
T
il det flydende
: fragmenteret,
facebook
binær (på/ikke på)
køb &smid ud, konstant goddag (innovation), smertefrie farvel
og fleksibilitet
(
Hattie
-land/positiv psykologi/kognitiv terapi/sociologi)…….
eksperter med videnskab
(Zygmunt Bauman)Slide24
10 Pædagogiske
g
rundvilkårSlide25
Immanuel
Kant
(
1724-1804
)
Friedrich
Schleiermacher
(
1768-1834)
Johan
Friedrich Herbart
1776-1841
Slide26
”Det
betyder for
Herbart
, at opdrageren må
prøve
’ gennem fornuftige
forsøg
og opmærksomhed’ at finde frem til, hvad der er muligt og hvad ikke og hvordan det, som er muligt, også kan lade sig
realisere”
(A
. v.
Oettingen
, Det pædagogiske paradoks, side 84)Slide27
”Selvom
opdragelse er at fremkalde og lede selvvirksomheden i overensstemmelse med det gode, kan den dog i yderste konsekvens kun prøve sig frem, da den må tage hensyn til
ubeslutsomheden
i barnets forudsætninger.
Ubeslutsomheden
betyder, at det
først i selve processen
viser sig, både for den voksne og for barnet selv, hvad barnet engang vil evne og kunne
.”
(A
. v.
Oettingen
, Det pædagogiske paradoks, side 62)Slide28
”Vi
kommer ind i opdragelsens paradoksale situation: At den voksne må opfordre barnet,
som om
det allerede
er
myndigt, vel vidende at det ikke er
det
”
At
opfodre den opvoksende til noget, som han – endnu – ikke kan, og at anerkende ham som en, han – endnu- ikke er.
I
mødet med barnet fremskriver den voksne slutpunktet af opdragelsen til startpunktet
.”
(A
. v.
Oettingen, Det pædagogiske paradoks, side 63)
(D. Benners)Slide29
”To
afgørende og sammenhængende problemstillinger for en moderne
pædagogik:
Den
ene handler om opdragelsen af mennesket til dets egen
selvbestemmelse
(princippet om opfordring til selvvirksomhed), og den anden om opdragelsen af mennesket til at deltage i og dermed
medudvikle
en fælles ”menneskelig” tilværelse (princippet om
Bildsamkeit
) ”
(
A
. v.
Oettingen
, Det pædagogiske paradoks, side 105)Slide30
”Betragtet ud fra den empiriske verden er mennesket blot et ”dyr”, hvis vigtighed kun strækker sig til det øjeblik, hvor det ikke er mere. Anderledes er det, når man betragter mennesket ud fra dets usynlige selv, dets personlighed. For nu åbner der sig en uendelig verden, en fornuftsverden og dermed en
moralsk verden.”
(
A
. v.
Oettingen
, Det pædagogiske paradoks,
side 39
)Slide31
H
andlen
som ikke bevidstløs handlen eller instrumentel
handlen:
”At
tænke videnskabeligt betyder, at praktikeren gennem videnskaben er blevet
stemt
og er blevet bevidst om, hvilken indtryk der er eller kan være betydningsfulde for ham.
Indtryk
, som så igen udgør drivkraften i den videre handlen..”
(A
. v.
Oettingen
, Det pædagogiske paradoks, side
91)Slide32
”Praksis har værdi i sig selv (
Dignität
) uafhængig af teorien; praksis bliver kun mere bevidst gennem teorien
”
”Teorien
bliver dermed til en kritisk instans, der kan belyse praksis
uden at diktere
den
”
(
A
. v.
Oettingen
, Det pædagogiske paradoks,
side 56, 58
)Slide33
”
Som nævnt opstår der en pædagogisk difference mellem
teori og praksis.
Ophæves denne difference, risikerer pædagogik at forfalde til magtfuldkommenhed, da den nu kan bruges som instrument til at indføre det, som teoretisk er defineret på forhånd. Dette er et teoretisk overgreb, der lader hånt om, at pædagogisk praksis altid møder barnet, hvis handlen og tænkning ikke på forhånd kan fastlægges
.”
(
A. v.
Oettingen
, Det pædagogiske paradoks,
side 56, 58, 59)Slide34
”
Da
barnet bliver født uden egen vilje, og denne først dannes gennem den pædagogiske proces, er den
pædagogiske vold
kun tilladt, såfremt der i barnet ikke viser sig spor af egen vilje…Derfor har den pædagogiske vold ingen undervisningshensigt – altså ingen opdragende kvalitet – men har til formål at muliggøre undervisningen (trussel, opsyn, autoritet og kærlighed). Volden må altid have et moment af
gennemsigtighed.”
(A
. v.
Oettingen
, Det pædagogiske paradoks, side
92)Slide35
”
Det, opdragelsen således kan, er at
tilrettelægge eksempler
, der er bundet til sagen, for derved at opfordre barnet til selv at
tage stilling
og at handle
”
(A
. v.
Oettingen, Det pædagogiske paradoks,
side
47)Slide36
Pædagogik er; at opfordre til myndighed gennem undervisning og opdragelse
3 professions kendetegn
i den pædagogiske praksis:Slide37
Didaktisk rationalitet
”Rationalitet
i at gennemføre undervisning betyder ikke altid, at der er konsistens mellem ønsket tilstand og aktiviteterne. Men didaktisk rationel undervisning kræver, at vi tager den aktuelle modsigelse op til
bearbejdning”
(Dale, side 51)Slide38
At være didaktiker
”Som lærer underviser man ud fra vedtagne tjenesteforskrifter. Som didaktiker står man i et reflekteret forhold til forskrifterne, blandt andet for at kunne udøve offentlig kritik af dem. Professionalitet i skolen som organisation kræver, at lærerne bliver tilkendt retten til at være didaktiker”
(
Dale, side 73)Slide39
At være en fagperson
”En
kritisk diskussion er afhængig af det, vi forstå ved kompetence i første person. Gyldighed kan kun begrundes gennem samtaler, hvor man må
svare for sig selv
– og ikke for andre, ikke på andres vegne.
I
en kritisk diskussion, f. eks. om præmisserne for vores standpunkter, må vi optræde med begrundelser, hvor vi selv står med ansvar for det, der bliver sagt og gjort
.”
(Dale, side 72)Slide40
I forholdet, sammenhængen, meningen:
SOCIALISERING – KVALIFICERING
PROCES – PRODUKT
ABSTRAKT – KONKRET
SYNLIGHED – USYNLIGHED
FÆLLESSKAB – INDIVID
TEORI – PRAKSIS
MÅLBARHED – MÆRKBARHED
ABSOLUT – RELATIVT
PERSONLIGT – PRINCIPPET
MÅL – MIDLER
TRYGHED – UDFORDRING
NÆRHED – DISTANCE
TVANG - LYST
Osv.Slide41
Litteraturafsæt:
Pædagogik og professionalitet
(1998)Erling Lars Dale, Klim
Det pædagogiske paradoks
(2001) Alexander von
Oettingen
, Klim
Dannelsesteori og didaktik – nye studier
(2001)Wolfgang
Klafki
, Klim Specialundervisning på hovedet (2008)Leo Komischke-Konnerup (red), Klim
.
Menneske og borger
(2016) Leo Komischke-Konnerup,Klim
. ”
Mellem individ og samfund .
Nogle almene pædagogiske synspunkter”,
Tidsskriftet Kognition og Pædagogik, efteråret
2014) Leo Komischke-Konnerup