/
Pernille Pind 1991  Uddannet cand. scient. Hovedfag i matematik, bifag i fysik. Pernille Pind 1991  Uddannet cand. scient. Hovedfag i matematik, bifag i fysik.

Pernille Pind 1991 Uddannet cand. scient. Hovedfag i matematik, bifag i fysik. - PowerPoint Presentation

ellena-manuel
ellena-manuel . @ellena-manuel
Follow
375 views
Uploaded On 2018-03-13

Pernille Pind 1991 Uddannet cand. scient. Hovedfag i matematik, bifag i fysik. - PPT Presentation

Gymnasielærer i nogle år Optaget af didaktik specielt de svageste 19921993 Didaktiske studier i udlandet 1996 Efteruddannelse videreuddannelse projektarbejde konsulent på DLH DPU JCVU ID: 649225

det har med mange har det mange med hvor bler kan hvad man der til som tal forst

Share:

Link:

Embed:

Download Presentation from below link

Download Presentation The PPT/PDF document "Pernille Pind 1991 Uddannet cand. scien..." is the property of its rightful owner. Permission is granted to download and print the materials on this web site for personal, non-commercial use only, and to display it on your personal computer provided you do not modify the materials and that you retain all copyright notices contained in the materials. By downloading content from our website, you accept the terms of this agreement.


Presentation Transcript

Slide1

Pernille Pind

1991

Uddannet cand. scient. Hovedfag i matematik, bifag i fysik.

Gymnasielærer i nogle år.

Optaget af didaktik, specielt de svageste!

1992-1993 Didaktiske studier i udlandet

1996 Efteruddannelse, videreuddannelse, projektarbejde, konsulent på DLH, DPU, JCVU,

VIA

2005 Selvstændig. Efteruddannelse, projektarbejde, konsulent, forfatter, udredning

ifht

.

matematikvanskeligeheder

for IKH

. Kurser for elever og lærere samtidig.

www.pernillepind.dkSlide2

Pernille Pind

Missionær

Mission:

At overbevise så mange som muligt om at alle kan og skal lære noget matematik.

At overbevise så mange som muligt om at der findes folk, der har så store

talproblemer

, at det er handicappende.

Og

de

mangler hjælpemidler!Slide3

Hjælpemiddel

www.hmi.dk

Den Nordamerikanske definition:

I Nordamerika arbejder man med en meget bred, helhedsorienteret definition:

"(...) udstyr eller systemer, hvad enten det er almindelige produkter, tilpassede eller særlige produkter, som har til formål at øge eller

for-bedre

muligheder for

aktivititet

og

deltagel-se

hos personer med

funktionsnedsættelser

”Slide4

Matematikvanskeligheder

Og

hvad er

det så de ikke kan?

De har problemer med

ordning

.

De er langsomme til at oversætte mellem de

skriftlige

talsymboler

og de mundtlige

talord

De har få strategier ved simpel regning – de

tæller

oftest

.

De har ofte svært ved at

vælge

regneoperationer

i virkelige

kontektser/tekstopgaver

.Slide5

Diagnoser

Dyskalkuli

Generelle matematikvanskeligheder

MatematikmodstandSlide6

Diagnoser

Dyskalkuli

:

Specifikke vanskeligheder med regning. (Talblind er

hverdagsordet

for

dyskalkuli

.)

Matematikvanskeligheder:

Elever der ikke lykkes i den matematikundervisning de modtager!

Bredere end

dyskalkuli

både mht. de matematiske

emner og mht. at eleverne kan have generelle indlæringsvanskeligheder.

Matematikmodstand

:

Vanskelighederne skyldes modstand mod faget som det opleves. Det kan være deciderede blokeringer, det kan være modstand mod læreren, anderledes

fagsyn

end det der udøves, anderledes

læringssyn

, osv

.

MEN DER ER STOR UENIGHED BLANDT FORSKERE OM DEFINITIONERNE!Slide7

Forskellige reaktioner

Resignation

Aggression

”Godt nok” børnene

Alternative strategierSlide8

Årsager

Sproglige problemer

Lille matematisk hverdagsviden

Motoriske vanskeligheder

Lærer gennem

èn

kanal

Hukommelsesproblemer

Problemer med matematiske abstraktioner

Koncentrationsvanskeligheder

Manglende fleksibilitet

Udpræget én

læringsstil

Manglende evne til

subitizing

Manglende evner indenfor

Approximate

Number

SystemSlide9

SubitizingSlide10

ÅrsagerSlide11

SubitizingSlide12

SubitizingSlide13

SubitizingSlide14

Approximate

Number

SystemSlide15

Approximate

Number

SystemSlide16

Approximate

Number

SystemSlide17

Sammenhænge er det nye sort

Mange sammenhænge øger robustheden og tilgængelighed af ny viden.

Mange repræsentationer giver mange sammenhænge.Slide18

Mange sammenhænge!Slide19

Valg af regneoperation

Lav en lille tekstopgave til regnestykket:

8-3=Slide20

1 Reduktion

Reduktion af det, man har.

Per har 8 æbler, men spiser 3.

Hvor mange æbler har Per

så?

2 Sammenligning

Sammenligning, hvor forskellen efterspørges.

Per har 8 æbler og Eva har 3 æbler.

Hvor mange færre har Eva?

Hvor mange flere har Per?

Hvor mange er der til forskel?

Sammenligning

, hvor forskellen er givet

Per har 8 æbler. Eva har 3 æbler færre end Per.

Hvor mange æbler har Eva

?

3 Opdeling

Forskellige ting fra et overbegreb fordeles i sine underbegreber.

I en kurv var der 8 stykker frugt, både æbler og pærer. I kurven var der 3 æbler.

Hvor mange pærer var der?

4

Opfyldning

Man har noget og har et mål for, hvad man ønsker i alt.

Eva har 3 æbler.

Hvor mange flere æbler skal hun have, før hun har 8 æbler?

Mange elever tæller op fra 3 til 8, og opfatter det dermed som addition.

Man

har et mål for, hvad man ønsker i alt og et antal, som man allerede har.

Eva vil gerne have 8 æbler, men hun har kun 3.

Hvor mange æbler mangler Eva

?

SubtraktionSlide21

21

Hvor svært kan det være?Slide22

Lommeregner

Lommeregner er en rigtig god hjælp når regning er indlejret i en kontekst, men det er vigtigt at være opmærksom på at det ikke så nemt:

”Det er som om min lommeregner mangler taster!”Slide23

Lommeregner

”340 tennisbolde skal puttes i æsker med 4 bolde i hver. Hvor mange æsker er der brug for?”

”Skal jeg gange eller dividere?”

”Hvad skal jeg gange 4 med for at få 340?”

Den ”gangetast” findes ikke på lommeregneren!Slide24

Hvad er vigtigst i dag?

I dag ikke er nok at kunne udregne 340:4, når man får besked på det.

Det kan hvem som helst med en lommeregner.

I dag er det vigtigste at kunne oversætte en virkelig kontekst til

et regnestykke, der så

kan tastes ind på en lommeregner.

- Og så med hovedet kunne udregne et overslag!Slide25

Elever i matematikvanskeligheder

Tekstopgaverne semantiske struktur influerer langt stærkere på elever i matematikvanskeligheder, end på elever med normal udvikling i matematik.

Elever i matematikvanskeligheder har langt lettest ved tekstopgaver med lineær semantisk struktur:

a+b=

,

a-b=

,

a

b=

og

a:b= , i modsætning til fx a+  =b.

Snorre

OstadSlide26

Dyscalculatorens to strenge

Dyscalutoren

hjælper på to måder:

Med at forstå tal

Med at vælge regneoperationSlide27

Forståelse af tal – talord og tale

Hvad koster denne bil egentlig?Slide28

Forståelse af tal - afrunding

Hvad koster denne bil egentlig?Slide29

Forståelse af tal - grafik

Sammenlign priser på

iPhones

:Slide30

Forståelse af tal - grafik

Sammenlign priser på

iPhones

:Slide31

Forståelse af tal - grafik

Sammenlign priser på

iPhones

:Slide32

Forståelse af tal - ombyt

Øv, jeg mente vist 235 i stedet for 253!Slide33

Valg af regneoperation, +?

og-

?

Det danske monarki er blandt de ældste i verden. Kongehuset kan med sikkerhed føre sin historie tilbage til Gorm den Gamle , som regerede fra år 936.

Hvor mange år er Danmark blevet regeret af den samme familie?

Man kan tænke 936 plus hvad giver 2012: 936+?2012

Eller man kan tænke

2012 minus hvad giver 936:

2012-?936

Eller man kan tænke helt

traditionelt,

2012 minus 936: 2012-936Slide34

Valg af regneoperation, x?

Hvor mange dåser lakrids kan man få for 250 kr.?

53 gange hvad giver 250:

53x?250Slide35

Valg af regneoperation, :?

Denne opskrift er til 4 personer, men vi er kun 3. Hvad skal jeg dividere opskriften med?Slide36

Hvad mere kunne man ønske sig?

Talegenkendelse

Fotografere tal

?Slide37

Download

Støttet af Tips midlerne.

Gratis på

App

Store Snart på

Google

Play